torsdag den 13. februar 2014

Marmorering på Århus Teater

Marmorering er en gammel maleteknik, der stammer helt tilbage fra antikken.
Når man marmorerer bruger man forskellige maleteknikker, til at efterligne ægte marmor.
Teknikken er svær at lære, det kræver god undervisning, mange timers øvelse og en stor portion tålmodighed. 

Her er marmoreringsteknikken brugt til at "skjule" plastic kabelbakken til den nye informationsskærm, der er hængt op på buegangen på Århus Teater i forbindelse med renoveringen af teatret.

Marbeling job at Aarhus Theater in Jutland Denmark.
Thank you for following my blog.
Let me know if you wish english blogs as well :-) 

Det er ikke så pænt med en hvid kabelbakke på den smukke marmorvæg.

Kontrasten til den smukke sten er stor.

Først påføres en bundfarve med en god hæftegrund, der sikrer en god vedhæftning til plasticen.
Bundfarven følger stenens mønstre med forskellige nuancer.

Der er installeret to fladskærme - dette er et procesbillede fra den anden skærm, hvor marmor stentegningen er anderledes.

Ovnpå bundfarven påføres mønstre, der viderefører marmorvæggens mønster op over kabelbakken i de rigtige farver, der blandes på paletten undervejs.
Der var op til 20 forskellige nuancer i denne marmor og derfor også i marmoreringen. 


Små fine revner blev ført hen over kabelbakken.
Farven skiftede fra sart gul til violet på få centimeter

Det var skønt at få den hvide bakke til at forsvinde - det er jo det vi kan med vores malerfag.
Vi kan forskønne, forbedre og fremtrylle æstetik i hvert et rum. 

Og her ses den første kabelbakke færdigmarmoreret. 
Den nederste del blev malet sort med hvide marmortegninger.

Et nærbillede af marmor og marmorering.

Sådan blev den anden kabelbakke marmoreret - det violette parti var større og i den sorte marmor var der her flere partier med hvide åretegninger, der blev ført hen over kabelbakken.

Et nærbillede af marmor og marmorering.

Tak fordi du kiggede med.

Se mere på www.zilmers.com



Ingen kommentarer: